205
Cantorius: " Ja gandske sikkert. Saa meget Papiir,
som jeg bruger, det kand her blive gjort af mine egne Lands¬
mænd.
Hr. Klokker! J og Eders Lige bruger ikkun lidet Papir,
og desto lettere kand J forkaste Nytten deraf. Veed J vel, at
vi har ikke saa mange Papir=Møller, der kand skaffe os saa me¬
get, saa got, og til allehaande Skrifter brugbart Papir, som
her bliver forbrugt, Hvor mange tusinde Daler gaaer ikke aar¬
lig ud af Landet for Papir? J Sandhed fleere end man troer.
Cantorius: "Derom har jeg aldrig bekymret mig.
Og dog alligevel foragter J alle Udenlandske; f. E. her
kom en Tydsker, som i en god Skole havde lært Krigskunsten.
Cantorius: "Vek! Skulde vi selv ikke have lige saa
te meget Hierte som saadan en? Skulde vi ikke lige saa gotfor¬
staae det som den?
Hr. Cantorius! lad saa være, at vi forstaae det, saa har
vi dog alligevel end fleere, som veed det. Det var at ønske,
at vi havde mange hundrede Krigsforstandige. Ja vi maatte
ønske, at endog vore gemeene Soldater havde været med og til¬
stæde ved nogle af de hidindtil forefaldne Batailler og Krigs¬
Tienester, og havde seet og lært noget.
Cantorius: Jo meere de har været med, jo taabelige¬
*xe ere de.
Det er ustridigt, at en øvet og prøvet Soldat holder ikke
Farlighederne for uovervindelige.
Cantorius: De ere stolte og galne. Der kand ingen
omgaaes med saadanne Folk.
Jeg forsikrer Dem om det, som er tvert imod. De be¬
viser ikkun deres Bravour i Nødsfald. Men at de, naar de
kommer i vor borgerlige Cirkel. - - -
Cantorius: Jeg vil trække en Kreds om mig, ligesom
"man giør for Dievelen. - - -
skulde de ydmyge sig for os, det vilde jeg regne dem al
