208
græde, naar man vil have det. Nnar man tager paa dem,
saa giør de saadan en peen Miine, at man maa forundre sig
derover. Dog Peenheden er ikke anbragt hos alle. Jeg har
erfaret dette af min Kone, at mangen en Pige forlanger en
Masove uden peene Miiner. Jeg kand tiene alle, derfor er
jeg Mester.
Num. 10. En Masqve for gamle Jomfruer. Dis¬
se ere ordentlig betegnede med 40. 50. og 60. Jo ældre
Masqven skal være, jo meere Foragt, Egensindighed og
Bagtalelse har jeg maattet anbringe paa den. Disse Skab¬
ninger har undertiden giort mig mange galne Spring.
Disse Masqver er best Kiøb; thi alt det, som mine Lær¬
linger forfuskrer, eller som ellers ikke duer, det kand alt¬
sammen her bilve anvendt. Men betiener saadan en gam¬
mel Jomfrue sig af Num. 10., og begrager en Person,
saa maae hun betale mig: Masqven endnu engang. De
maa vide, at jeg har et Privilegium.
Mad
Num. 11. En Masqve for utroe Koner.
denne har jeg haft megen Umage; thi saa megen Møye,
som jeg har haft med at giøre Liniamenterne ærlige, saa
har dog de, som har haft et skarpt Syn, kundet mærket
det Skalkagtige deri. Det kommer derved meget an paa
godhiertige Mænd; thi jo meere Mændens besidder af disse
gode Egenskaber, desto mindre Umage har jeg. Men hos
skarpsynede Mænd er den saa meget kunstigere. Den giør
saadan en venlig Miine imod Manden, at man skulle svæ¬
re paa, at Hiertet vidste noget deraf, og alligevel kan den
kaste de venligste Blink paa andre, uden at de Tilstæde¬
værende bliver det vaer. Hos nogle holder disse Masqver
meget længe ud, men jeg har ogsaa af Erfaring, at de af
andre igien bliver tiilig aflagt, saasom de ere meget be¬
sværlige. Thi da den maa slutte meget nøye til Ansigtet,
saa giør den undertiden Plætter deri. Men en ferm Kam¬
mer=Pige, som opvarter Konen, kand ved hendes Hlelp ud¬
rette meget i Henseende til Plætterne.
Det er jo en fordømt Masqvemagere! han har vist nok
god Aftræk.

