Spionen.
No. XXVII.
V¬
i talte derpaa endnu om Giæste=Frieheden, og jeg sagde:
Reglen er denne: De Reysende skulle paa alle Slags
Maader søge at giengiælde det dem for intet givne Natte¬
Leye, dersom de have Formue dertil, og enten vise deres Er¬
kiendtlighed imod Verten, eller imod hans Børn derfor.
De ønskede mig en lykkelig Reyse.
Cantorius førtt mig op paa Kirke-Taarnet, hvor jeg
kunde see over heele Staden, og ved Hielp af mit gode Per¬
spectiv betragte mange Mennesker i deres Kamre og paa Ga¬
derne, hvilke vare i Forretning med Sager, af hvilke de ik¬
kun vare en Accidentz. Jeg saae en Vellystig, den var ikkun
en Accidentz; men hans smukke Piger, hvilke just vare i hans
Sælskab, vare det Væsen, uden hvilke han var intet.
(Den Omgiængelige har beskreven en gandske Liste af saa¬
danne besynderlige Mennesker, af selvsamme Slags som jeg her
saae. Han siger:) Bestaaer en Gierrig ikke i den Skat, som
han besidder, er han ikke at ansee som en Accidentz af Skat¬
ten? Jeg vil nu ikke tale om hiin Lærde, hvilken ikkun er at
betragte som en Accidentz af hans Bøger, uden at have selv
udfunden en Sandhed. Hr. - -. - er en blot Accidentz,
Konen er allene det for sig selv bestaaende, hun giver ham det,
hvad han er. Mangt et Fruentimmer er ikkun en Accidentz
af hendes smukke Klædning. Mange ere ikkun Accidentzer af
Stolen, hvorpaa de sidder, og det Stæd, hvilke de indta¬
ger. Der er ingen Ting saa ringe, som ikke har sine Acci¬
dentzier iblant Menneskene. Var ikke Aager=Karlen Acciden¬
zen af nogle hundrede Tønder Rug, da han hængte sig selv
paa Loftet over Rugen, den Tiid at Rugen blev lettere i Pri¬
