211
er meest hos sine Folk og Daglønnere; dette Selskab er ham
det kiæreste. Jeg undrer mig over, at han har vovet sig her
hid. Han bander og sværger, og er, som en rig Mand, me¬
get slæt klædt. Han har et skiønt Land=Gods. De kand see
det paa hans Bevægelser. Hans Karl og han selv sætter sig
ikke, men de falde ned paa Stolen, og reyser sig med Støn¬
nen op igien, for at slæbe sig frem. Naar han fører, eller
meget meere trækker et Fruentimmer ved Haanden, saa har
hun vist brune og blaae Plætter, og Skuldrene giør hende ondt.
i 14 Dage derefter.
Hvem er denne?
Det er Hr. Høylyd. Denne pluddrer sin egen Skam¬
ud, og har intet paa Hiertet, som han ikke aabenbar er den
første, den beste. Hans hemmeligste Anslage siger han i For¬
troelighed den halve Bye. Da han nu ikke er sig selv troe,
saa er det ingen Under, at han basuner andres Sager ud.
Han er derhos en stor Vindtmager, og praler af haandgribe¬
lige Umueligheder om sig selv, og sværger høyt og dyrt der¬
paa. Han lader sig af Kieltringagtige Gemytter sige de aller¬
skammeligste Forekastelser lige op under Øynene, og holder sig
ikkun berættiget til, at begegne de andre igien paa samme
Maade.
Hvem er denne Magre!
Den arme Diævel har ladet sin Helbred sidde i skamme¬
lige Huuse, han kryber ikkun i Selskaber, og forarger de Til¬
stædeværendes Øren paa den alleruforskammeligste Maade med
de liderligste Discourser, som kand optænket. De ærbyreste¬
Fruentimmere og den uskyldige Ungdom maa høre Ting af
ham, hvilke billig, siden Sodoms Brand, ikke meeere sku de
have været nævnt.
