213
ren til en Engelsk Dands op, og den der maa dandse, ønsker
at lære Huusholdningen. Den som tænker til at blive Præst,
lærer at ride, og den der skal og maa ride, bekymrer sig meere
om at blege Vox, end om at lære at kiende Heste=Sygdomme.
Her ere mange Svenne og Mestere, som ville give de uden¬
landske Printzer Anslage, hvorledes de skal indtage Stæder,
og dersom man vilde give disse Mestere daglig 10 Rdlr. for,
at de skulde giøre nye Opfindelser, hvorledes man skulde slaae
Fienderne, saa vilde enhver forlange at drive sin Prosession
igien, og at blive hiemme og arbeyde. Her haver nogle tre
Tienester, og alle tre Tienesterne skal han forrette paa sam¬
me Dag og samme Time. Naar nu een af Tienesterne ind,
bringer ham aarlig 500 Rixdaler, saa giver han den, som
forrætter Tiennesten for ham, aarlig 50 Rixdaler. Er det
ikke ubarmhiertigt handlet imod sin Jevn=Christen? Kunde
ikke 3 Mænd leve af det, som saadan een tager allene.
Hr. Cantorius! saa fratrækker jo Jndbyggerne i denne
Stad selv hverandre det daglige Brød, og dog klager de over
de Udenlandske, ligesom de udøvede denne ubehagelige Viden¬
skab. De maa ikke være saa vrede paa Udlændingerne. For
Exempel: der kom en Kunstnere i Landet, og drev sine Viden¬
skaber; Saa behøver man jo ikke at underholde ham, førend
han forstaaer sine Sager. De kand jo vel eaale, at hans For¬
ældre har ernæret ham i hans Børne=Aar, og har ladet ham
lære et ærligt Haandværk, hvormed han kand tiene dette eller
et andet Land. Denne er jo allerede en Kunstner, men de
andre vil først blive det. O! hvor mangen en Lærd, hvor
mangen en Kunstner, hvor mangen Haandværkmand er til¬
forn, og nu ved Krig og andre uforbiegiængelige Omstændig¬
heder bleven forhindret i sine Forretninger! Saadan en viger
til Side for den forestaaende Ulykke; Han søger sin Næring,
han finder den, han har lært noget Retskaffent, de Fornufti¬
