215
me, dersom han er gift, en Stue=Pige, to andre ringere,
en Karl, som passer paa Gaarden og Haven. Om Konens
og Børnenes Stats vil jeg slet ikke tale.
Denne Familie bliver snart bekiendt, og begynder at tage imod
Visiter. Syv Fremmede spiser hos dem. Syv Rætter. Syp
Boutellier, om ikke tre gange syv. De syv Dage i en Uge
gaaer forbie. Hvad er der arbeydet? Ey! det maa Fuldmæg¬
tigen vide. Fuldmægtig, betal Folkene. Hr. Principal! jeg
har ikke saa mange Penge. Hvad Diævelen, Monsr. Fuld¬
mægtig! hvor ere de Penge, som kom ind i Tirsdags? Hr.
Principal! jeg har givet Madamen dem. Kone! Kone!
hvor er Pengene? Ey, min Engel, hvor er de? meener du,
at Huusholdningen koster ingen Penge? har jeg ikke betalt
Slagteren 27 Rixdaler? Manden, som bringer os de gode
Fiske 11 Rixdaler? Konen, for Capuner og Kalkuner 13 Rix¬
daler; Saa meget har vi forbrugt i 14 Dage, foruden alt
det andet; og endnu meere, jeg har betalt din nye Fløyels
Saddel. Hvad meener du? hvor længe kand vel 100 Rixda¬
ler vare i Huusholdningen, man kand her ikke giøre store
Spring dermed. Ja, vilde vi leve nu som tilforn, saa veed
du det selv, at vi kunde komme ud med 100 Rixdal. i et halvt
Aar; men den Tiid omgikkes vi ikkun med gemeene Folk.
Vil du, som en Hollænder, om Middagen lade dig nøye med
en eneste Ræt? saa kand du spare Penge. Vil du, som
en Hund, allene gnave paa Beenet, og ikke lide nogen ved
dit Bord, saa koster det dig ikke meget. Du siger jo selv, at
Maden smager dig nu langt bedre, end tilforn, fordi vi har
Fremmede til Bords. Tak Gud, at det smager dig, og at
du har det.
Kone! sagde Manden: men hvoraf skal jeg fortsætte mit
Arbeyde? Just derfor maa du giøre dig bekiendt med fornen¬
