216
me Folk. Just derved, at du fører dig godt op, og tracteret
godt, kommer du i Raab. De Fornemme; men ikke Pø¬
belen kand hielpe dig.
Kone! men hvoraf skal Folkene i Dag blive betalte?
Giør Anstalt.
Hvormed?
Min Engel! send nogle Vahre hen til Hr. - - -, giv
ham noget bedre Kiøb, end ellers, saa sender han dig strax
Penge.
Kone, men det er ikke den rette Vey; man kommer der¬
ved tilbage, førend man selv mærker det.
Min Engel! nu er det ikke Tid at giøre mange Anmerk¬
ninger, Arbeydsfolkene vil og skal have Penge i Aften.
Det er jo fortrædelige Omstændigheder.
Giør dog en Ende i denne Sag!
Msr. Vandringsmand! Msr. Vandringsmand (saa¬
ledes hedde Fuldmægtigen.
Hr. Principal! hey! hey! her! her!
Vandringsmand! tag nogle Vahre, og bring dem til
Hr. Gotkiøb; Siig ham, han skal sende mig 100 Rol. der¬
paa; men J maa ikke gaae bort, førend J har Penge.
Godt, Hr. Principal!
Min Engel! sagde Konen: du er dog en artig Mand!
du bliver hver Dag artigere. Betænk, at en Christen maae
troe Forjættelser! Nu er Tiden, at vi efter saa mange Vider¬
værdigheder i vores Ægtestand, skal være lykkelige, og kand
leve saaledes, som vi aldrig havde tænkt det. Har ikke vores
Præst i Embden alle Tider sagt, at vi endnu i denne Verden
bleve lykkelige.
Kone! Men han sagde ikke, at vi skulde blive hovmodi
ge, og at vi skulde sælge et Stykke af vores Arbeyde den tre¬
die Deel under Prisen.
Min Engel! han var dog en lærd Mand.
Kiært Kone! hvad veed de Lærde af Kiøbmandskabet?
P.S. Det stette Stykke af Krigs=Løbene, som udgiør det før¬
ste Bind, udkommer i Dag 8te Dage, og regnes samme
til No. 26. af Spionen for et halvt Aar.
