Spionen.
No. XXVIII.
N¬
u, Hr. Cantorius! nu er det paa Tiden at jeg maa for¬
lade Wurmstadt. Jeg takker dem for deres gunstige
Umage, som de har havt, med at vise mig det Merkværdigste
i denne Stad, og skaffet mig Bekiendtskab med adskillige Per¬
soner. Jeg skal stræbe efter paa alle Maader at kunde forskyl¬
de saadanne mig udviste Høfligheder igien. Adieu! Hr. Can¬
torius! lev bestandig vel!
Jeg vil endnu ikke tage Afskeed med ham, i det ringeste
vil jeg følge ham paa Veyen uden for Porten.
De er alt for høflig. Det er til for stor Uleylighed.
Jo, han maa i Sandhed tillade mig det. Jeg skal end¬
nu vise ham en Raritæt i vor Stad. Det er det Huus, som
vi kalder Mandfolkenes Spindehuus. En riig Mand har la¬
det bygge dette Huus til hans Søn, paa det at hans Hr. Søn
kunde derudi befries for Solen, siden den kiære Søn altid har
taget sit Ansigt meget nøye i Agt for Solens Straaler. Da
han studerede ved Universitæter, saa sov han ikke meere end
10 Timer om Dagen, saa vel for, som efter Middags Maal¬
tid, og gik ikkun ud om Aftenen, dog ikke før end Perykma¬
geren havde været to Timer hos ham, for at accommodere
hans Haar. Dette altsammen giorde han for den kiære Soels,
og hans eget Ansigtes Skyld. Han har ikkun fire Gange i
tre Aar gjort Vold paa sig selv, og ved høy Middags Tid gi¬
vet sin Skiønhed til Priis; dog har han strax næste Morgen
anvendt nogle Timer paa, at forekomme de farlige Følger af
Heeden, ved kølende Vande. Faderen forlangte af ham, at
han skulde reyse ud i Krigen, og bievaane et Feldttog. Men
aldrig har man nogen Tiid seet en Søn at blive meeere bestyr¬
tet over en Faders haarde befaling, end her. Med faa Ord:
han afslog hans Faders Forlangende paa en høflig Maade, og
