226
Hvad siger jeg? --- - - -
Jeg staaer jo som en Nar og snakker med mig selv.
En Philosoph som jeg,
Skal den ey dæmpe sine Pasioner?
Staaer Vrede og Hoffærdighed,
En saa fornuftig Mand, som jeg er, an?
Jeg er formedelst dette,
Jo nær saa latterlig som en Forliebt.
Det var en Lykke
At ingen hørte det!
Anden S c.ENA.
Philosophen. Harleqvin. Calliope (langt fra.)
(Harleqvin mælder Calliope med Gebærder an hos
Plilosophen.)
Phil. Dreng! er du gal? tør du dig understaae.
At melde Fruentimmer an hos mig?
Siig strax til hende:
At jeg ey kan fordrage Qvinde=Kiønnet.
(Harleqvin beder endnu med Gebærder.)
Tie!
Harl. Jeg tier jo!
(meget hæftig)
Phil. Tie! siger jeg.
(Harleqvin beder endnu meere med Gebærder)
Saa siig til hende: at hun kommer nærmere.
Tredie S CENA.
De forrige Calliope.
Call. Høylærde Mand!
Veed de, at deres Roes er steget til Parnas?
Phil. Det kan ey være anderledes!
Call. Og deres Fliid, Forstand og Vittighed,
Fremskinner i den lærde Verden?
Phil. Det vil jeg haabe;
Om Verden ikke er opfyldt af Narre.
Call. Herr Philosoph de kand forvente,
At deres Skrifter,
Erholder al den Roes som de er værd.
Phil. De andres Skrifter vil jeg først fordømme,
Og siden skal de blive brændt.
(sagte) See, dette Fruentimmer,
Seer ey saa heslig ud.
Hvor er hun fra min Dukke?
Call. Jeg er et af de lærde Fruentimmer.
Phil. Ha! ha! hal ha! - - - - - - en Lærd??
Ha! ha! ha! ha!
mit Barn!
Jeg vil som en fornuftig Philosoph
Tilgive hende;
