223
Men der hos raade hende ret alvorlig
At hun laer disse Griller fare!
Betænk at være lærd,
En Mand, som jeg, det ikkun hører til.
Hun kan og let begribe:
At Mandspersonerne kuns ere skabte til
At have Lærdom og Fornuft.
Call. Jeg haaber dog at faae et Sted ved Helicon.
A R IA.
Ved den søde Brynd som rinder
Fuld af Viisdom fra Parnass,
Kan man boe,
Og med Flid
Dødelige lære
Kloge at være.
O! Fornøyelse! O! Sødhed!
Som os fra Parnasso skiænkes.
O! hvor lykkelig er den!
Som kan boe ved Helicon.. Da Capo.
Phil. Det har jeg vidst for lang Tiid siden.
Siig mig mit Barn! er hun ey gift!
Call. Herr Philosoph! kand de ey vide dette?
Fhil. Det er umueligt.
Min Smukke! siig mig det! jeg beder!
Call. Kan deres Viisdom ikke giette hvo jeg er?
Phil. Her standser Viisdom og Fornuft.
Call. Saa viid! jeg bliver aldrig gift.
Men jeg forloves tit med smukke Mandspersoner.
Phil. Det kan jeg ey begribe.
Call. Jeg vil fortælle dem min Elskov og mit Val.
Jeg vil kun elskes,
Og ønsker, at mig Mandfolk elske.
Jeg elsker dem igien og er fornøyet
Naar jeg har mange Elskere.
Og de Herr Phllosoph
De giorde mig en stor Fornøyelse
Om de mig ogsaa vilde elske.
Phil. Det vil jeg, ved min Siel! strax giøre.
Tænk ey min Dukke!
At jeg som Philosoph knarvuren er,
Og ikke kunde elske.
Det er kuns vores Fiender,
Som raabe Philosoher ud
For hadere af dette smukke Kiøn.
