228
Call. Herr Philosoph! jeg veed: at jeg er smuk.
Phil. Det seer jeg meget vel min Engel,
Dertil behøver jeg
Slet ingen Stierne=Søegere
Call. Nu efterdi at jeg befalder dem;
Saa kand de jo forlove sig med mig
Phil. ja gierne Sødeste, i dette Øyeblik!
(han vil kysse hende)
Call. Hold Herr Magister! hold! hold! hold!
Fierde SCEu4.
De forrige Harleqvin
Philosoph (til Harleqvin) Gaaer bort.
Harl. Er det Philosophie, hvad? vil J kysse Piger?
Phil. Gaae bort!
Harl. Nev!
Phil. Hvorfor gaaer du ey bort!
Harl. Fordi, J er en Giæk; det staaer jer bedre an,
At være ærbar imod hende.
Hun har langt meer Fornuft
End ti saadanne Philosopher.
Phil. Du Nar! jeg vil jo ægte hende.
Harl. Hvad Herre? veed J vel,
At Philosopherne sig aldrig gifte?
Naar har J seet, at et fornuftigt Fruentimmer
Sig parrer med en Nar; om hun maae vælge selv.
Phil. Fortørn mig ey! du veed hvad derpaa følger.
Harl. (sagte) Nu er han rigtig gal.
Phil. Hvad siger du?
Harl. Jeg bad den Smukke, at hun skulde elske jer.
Phil. (kysser Harleqvin) O! Klogskab,
Som jeg af dig ey havde ventet.
(sagte) hvem skulde troe?
At deslige dumme Kreaturer
Saa philosophisk kunde tænke.
(til Harliqvin) hør!
See til! du overtaler dette Fruentimmer,
At hun mig elsker,
Den Sag er noget vigtig;
Men vil du bruge din Forstand,
Saa bliver jeg fornøyet.
(til Calliope) Mit Barn! hun veed, jeg elsker hende,
Min Tiener strax skal siige hende meer. (gaaer bart)
Femte SCEnA
Harleqvin Calliope,
Harl. Jeg er forvisset om
