232
Femte SCENA.
Phil. Hvad for en Drøm? -- J Guder! -
O søde Lærere!
Jeg skammer mig; naar jeg de Feil betragter!
Som jeg begaaet har - - - -
Var jeg vel viis?
Var jeg vel fordum Lærd?
Var jeg vel vittig Neyl 5
Jeg maae bekiende for den lærde Verden:
At jeg kuns Skallen af Philosophie;
Men ikke Kiernen kiendte.
Apoll! som giver Viiisdom og Forstand!
Dig vil jeg altiid ære!
Siette SCENA
Philosoph. Harleqvin.
Har. Nu Herre!
Nu kommet jeres Kiereste paa Timen.
Phil. Tie!
Det var Calliopel
Som med saa mørke Talemaader bad,
At jeg dog skulde elske hende.
Jeg kiendte hende ey;
Men nu, nu veed jeg hvo hun er.
Jeg saae Apoll og hende paa Parnas.
Nu vil jeg blive viis og elske hende!
Harl. Det var en meget skikkelig Omvendelse;
Men Herre!
Hvorfor har J tilforn da ikke tænkt paa det.
Phil. Jeg tænkte: at jeg var den største Philosoph.
Harl. Men nu?
Phil. En Aabenbaring fra Apoll
Har bragt mig paa den rette Vey.
Nu er jeg lykkelig! jeg kiender mine Feil!
Nu vil jeg aldrig meer foragte nogen!
Kort sagt: jeg er omvendt
Jeg er ey den, som jeg var før!
ARIA
Harleqvin
De som synes, være kloge
Kiender tit Minerva ey!
Sladervurne Moralister
Ere tit de største Drog!
Tykke Kinder, feede Maver,
Giøre ingen Philsoph!
Det er vist,
At den magerste af disse
Mange gange
Er en Nar saavel som jeg.
Da Capo.
