234
"Det er sandt nok; men i denne Post har jeg fleere
o Kammerater, som snakker meget, og siger intet. Jeg læ¬
t ser tit Fortalen heller, end Jndholden af deres Bog.
De lover! - - - - -
Jeg spurgte dem hvortil dette musikalske Synge¬
spil skulde bruges?
e Det skulde offentlig føres op. Men Autorens Be¬
"kiendtere var saa høflig og sagde: Stykket duer intet.
Det var forbandet høflig; men er det ikke Publicum,
som bør fælde Dom i saadan Sag?
" Jo vist; men see om de lod det komme an derpaa.
"Nu har han indsendt dette Stykke og bedet; at det maae
" søres ind i Ugebladet, Kaldet Spionen, og overgives til¬
le dens Skiønsomhed, som er kiendere af theatralske Synge¬
" spill. Dette maa jeg ikke forglemme at sige dem: Dette
it theatralske Stykke er det første som i vores Sprog i dette
" Seeulo kommer for Lyset, hvor Autor af dette Stykkes
"t Poesie ogsaa selv har sat Musiqven dertil. Vi har vel
it haft musikalske Syngespil i vores Sprog, men der har
e ved hver Stykke været flere Mestere end een, somme Tiider
"vel fem og meere. Enten har en giort Opfindelsen, en
anden har gjort Poesien og den tredie, fierde, femte,
"Musikken dertil. Men dette er af en eneste.
Herr Cantorius! det er ikke heller Poetens Sag, at
være Poet og Musikus tillige.
Jo min Herre! saasnart han giver sig af med den
et musikalske Poesie, saa bør han have en stærk Jndsigt i
Poesien. Somme mener: at naar Poesien til et Stykke,
er giort i en Nat eller i en eeneste Dag, Musikken til
