244
Jeg blev over disse Breve ligesaa forskrekket, som en
Bie havde stukket mig paa Næsen. Hvad er dette? De,
som jeg ikke kiender engang, tager sig af denne Sag? Lad
være, at jeg er blevet bedraget af en! tør jeg ikke tale der¬
om, man vil nok giøre Ondt, men man vil ikke taale, at
Folk taler derom. Jeg taler jo om alle Stænder, saavel
om Geistlige som om Verslige. Rammer jeg en, som fin¬
der sig skyldig, saa har han vel den Forstand og tier. End¬
nu har jeg ingen kiendt, som har gjort Oprør paa Comoedi¬
en, endskiønt hans Person var tydelig, og fra Peruqven af
indtil Skoene meget kiendelig, og vel paa meere.
Det kan aldrig være mueligt, at en finder sig fornær¬
met over mine Skrifter; Dog det maae vel være sandt, ef¬
terdi det staaer jo rigtig nok her i disse tvende Breve. Har
jeg ikke et besværlig Embede?
(Jeg læste disse Breve engang endnu.)
Jeg kiender ikke denne Mand, som vil føre Krig, jeg
har aldrig været i samme Land eller Stad hvor han boer,
og jeg agter ikke heller at komme der. Men dog vil jeg giø¬
re nogle Anmærkninger om denne Sag i mine nye Skrifter,
Bogen er i ?* allerede under Pressen, det har den Tit¬
tel:  Geheimnisse der Kunste. Fortalen til samme Bog
"er en Bøn til Øvrigheden, at afskaffe alt hvad der er u¬
"billigt og Videnskaberne hinderlig.
Jeg kan huske, at Skoemager=Svennene gjorde sig for
nogle Aar rebellisk, og dog har vi siden den Tiid ikke lidt
Mangel paa Skoe. Aarsagen til Rebellionen var, en Ret¬
tighed, som var bleven dem betagen, som de kaldte det. De
bleve ordentlig vrede, at man vilde afskaffe en gammeldags
Sædvane.
Tør man ikke skrive om en Atheist? Er der ikke, Gud
bedrel alt for mange af dem? Om jeg nu sagde: Han har en
