246
men de seer ikke gierne at man spotter over Lasterne. Dog
giør en Satyricus best at han forfølger Lasterne med Skiemt.
Det Spørsmaal er almindelig: hvem har givet dig den
Bevilling, at skrive Satyrer?
Det er gandske let at besvare: Siig mig først: hvem
har besalet dig at spørge derom?
De svarer. Det er den almindelige Menneske Kier¬
lighed som forlanger det. Er det ikke befaling nok?
Vel! siger jeg: det er iligemaade Menneske Kierlighed,
som forlanger det af mig. Hvorfor giør J ikke det selvsam¬
me Spørsmaal ogsaa til dem, som skriver andre Bøger?
Der staaer de! de svarer intet.
En Satyricus har det til Øyemerke, at han holder Re¬
ligionen, dernæst Fyrstens Throne for Helligt. Jligemaade
de Fornemmeste i Landet, og at han elsker sine Medborg ere oprig¬
tig og skyer de Lastefulde. En Satyricus maae ikke lade sig for¬
lede at skrive Satyrer imod sine Fiender.
De som læser Satyriske Skrifter, giør Uret, som vil
søge Mænd, Koner eller Børn ud, som skal passe sig til den
eller en anden Characteur.
Det er en almindelig Feyl iblant Folk, og reyser sig
deraf at de har et urigtigt Begreb om Satyrerne. De søger
sig strax Personer dertil, saa snart de læser en Satyr.
Somme troer, at Satyren gaaer Naboen an; men
Naboen har hans Naboe fortænkt, imidlertid beleer de
hinanden.
Jeg er hellers forsikret, at man ikke skal finde Nøglen
til mine Satyrer, efterdi jeg selv ingen vidste at finde, u¬
den den almindelige Nøgle at forfølge Lasterne med Skiemt.
Om jeg nu sagde: Orantes har kuns 2 Forretninger.
det er at spise om Middagen og om Aftenen. Han taler hel¬
ler ikke om andet, end Mad, og Viin. Han forstaaer
