248
Prænt. Her ere mange, som lider stor Nød og gierne vil for¬
tiene Penge. Vek med Griller!
J samme Øyeblik fandt jeg et Stykke Papier. Jeg
kunde strax see, at en Lærd havde skrevet følgende Linier, ef¬
terdi jeg neppe kunde læse det:
"Naar det ikke bliver bedre i Verden, saa maae jeg
t sulte ihiel. Jngen forlanger noget af mine Vahre. Man
"gifter sig, man døer, man bliver født, og det altsammen
" foruden mig. Intet Ont skal man ønske sin Næste; øn¬
"sker man dem alt Got, saa bliver det dog ikke betalt.
et Jeg frygter, at det er dog i de sidste Tider. Jeg har
"tit havt det Jndfald, at det var billig, at Øvrigheden
et havde den selv samme Omsorg for de gamle Poeter af mit
" Slags, som de har for de gamle Soldater, for gamle
o Mænd og Qvinder. Kunde de ikke oprette et Gratulanter,
c Hospital? Men jeg seer allerede forud, at mit Project
" ikke bliver antaget. En af mine gode Venner har raadet
" mig, at søge et Privilegium, at der paa ti Miile nær ingen
maae giøre hverken Gratulations Vers, langt mindre Bryl¬
et lups= eller Liigvers; men jeg frygter mig for den Synd, at
et betage andre deres Næring. Min Herre! jeg kand forsik¬
"re dem, dersom de recommenderer mig til deres Bekiend¬
e tere, saa kan de forlade sig til, at jeg vil roese dem al¬
" le. At vide deres Fortiennester, det hører ikke til Hoved¬
sagen. Jeg venter efter deres Svar. Man tør kun
spørge efter Gratulanten. Hver et Barn kiender mig &c.
