251
Jæger. Kand hun vel blive ligegyldig? Vil hun ikke af For¬
træd, Bedrøvelse, Fortrydelse og Vrede betragte ham med Af¬
skye? Kand saadan den vel være lykkelig? En anden Person er
gierrig, og hun stiller sig an for Brylluppet, som om hun var
meget gavmild.
Den Fortrædelige er meget venlig, den Jvrige er sagt¬
modig, den Grove høflig, den Hovmodige beskeeden. Kort
sagt: Brud og Brudgom ere mestendeels masqverede Personer,
hvilke forestille en gandske anden Person, end de virkelig i sig
selv ere.
Saa snart de en Tid lang have levet i Ægteskabet, saa
begynder hver Partie at spille deres naturlige Rulle. Den
høflige, beskeedene og venlige Brudgom bliver en grov, ar¬
rig og fortrædelig Ægte=Mand. Den gavmilde Mand maa
aflegge Regnskab til Konen for hver Skilling. Den artige og
kiærlige Brud, bliver en skiden og ufordragelig Kone.
Jeg fandt aldeles ingen Ende deri, dersom jeg vilde for¬
tælle alle saadanne Forandringer, og en anden Qvidius kun¬
de skrive nye Forvandlinger, under den Titel: Brude=Fol¬
kes Forvandlinger i Ægte-Folk.
Vi seer alle denne bejamrings værdige Ulykke, hvil¬
ken tager sin Oprindelse af Forstillingen; men, hvorledes skal
man stoppe Kilden til denne Elendighed? Dersom Skilsmisser
udi Ægteskabe ey ikkun for vigtige Aarsagers skyld vare tilladte,
saa var der intet bedre Middel, end at ethvert Par havde
den Ret, at skille sig fra hverandre, naar den ene ikke fuld¬
kommen var den samme Person, som den førend Ægteskabets
Fuldbyrdelse havde forestillet.
Man kunde forevende dette: Jeg har giftet mig med den
