252
og den Person, nu befinder jeg, at jeg har ægtet en anden,
og altsaa bryder jeg ikke mit Løfte, naar jeg igien skiller mig
fra den anden, om den jeg for Brylluppet slet intet har vidst.
Derved vilde Hykkerne blive afholdte fra, at udøve deres Be¬
dragerier saa ustraffet.
Men da dette Forslag er utilladeligt, saa kand man intet
viidere giøre, end at man ved fornuftige Forestillinger raader
alle de Personer, som alvorlig have sat sig for at blive lykke¬
lige ved et Giftermaal, hvorledes de maae og kan tage dem i
agt for alle skadelige Forstillelser.
Holder man det ikke med rette for en liderlig Streeg,
naaer en Kiøbmand smører os sine forliggede beskadigede og
ubrugbare Vahre paa, og roser samme? Med hvad for
et Navn skal man da belegge de bedrageriske Forstiller ved
Giftermaale? Den bedragerske Kiøbmand narrer mig me¬
stendeels ikkun for nogle Mark eller Daler; men den bedrager¬
ske og hykkelske Brudgom giør sig og sin Kone ulykkelig for de¬
res Livs=Tiid.
Det er en stor Elendighed iblant Menneskene, at smaa
Forbrydelser blive haardt straffede, og belagt med det sorteste
Navn, og mange hundrede gange større Misgierninger gaaer
saa ustraffede hen, og blive vel endog anseet som Mesterstykker
af den fiineste Politik. Jeg vil forsøge at giøre nogle Forsla¬
ge, som efter mine Tanker let kunde blive bragte i Øvelse.
Man maa giøre en Forskiæl iblant de lykkelige og ulykke¬
lige Omstændigheder, og iblant de Fuldkommenheder og Ufuld¬
kommenheder, som kommer af vores Friehed. Hvad de første
anbelanger, saa seer jeg ingen Grund, hvorfore man ikke op¬
rigtig vil tilstaae samme. Dyden forbinder mig vel aldrig,
