253
at sige alle Folk og fremmede Personer mine Lykkes eller Ulyk¬
kes Omstændigheder.
Hvad gaaer det fremmede Folk an, om jeg er fattig eller
riig? Men, hvem som ved Ægteskab paa Livs=Tid vil forbin¬
de sig med en Person, den sætter hende i en Stand, i hvilken
hun maa tage Deel i alle hans Omstændigheder, og hvilke hun
dog allesammen siden erfarer. Skammer han sig da siden ef¬
ter ikke, naar den anden Person siden kommer efter alting.
Mig tykkes altsaa, at en fornuftig, ædelsindet og dydig
Person ikke kand finde nogen Betænkning, hvorfor han ikke
strax, naar han friede til en Person, oprigtig skulde afskildre
hans gandske udvortes Tilstand.
Naar en Mands=Person uden Falskhed sagde: saa riig
er jeg, eller saa fattig; saa megen Giæld er jeg udi, eller jeg
er ingen Giæld udi; Min Familie er saa eller saaledes; Saa
meget kand jeg aarlig erhverve; Det er min Betitning; De
og de Sygdomme og Svagheder er mit Legeme underkastet eg.
saa kunde Fruentimmerne prøve sig, om de under disse Omstæn¬
digheder kunde leve fornøyet med denne Person. Og naar
begge Partierne omgikkedes saaledes, saa vidste enhver, hvad
for Lykke og Ulykke de havde at deele med hverandre.
Ægte=Folk har desuden mange ulykkelige Tilfælde at bære
paa, som ingen menneskelig Klogskab forud kand see eller fore¬
bygge; hvorfore vil da et Menneske, ved den utidige Fortielse
om sine ulykkelige Tilfælde, blive sin Ægtefælle til Byrde, og
styrte den i en Nød, som han havde kundet forebygge.
Men hvad de Feyl og Ufuldkommenheder anbelanger,
som kommer af Frieheden, og bestaaer i en slet Gemyts-Be¬
skaffenhed, slette Tilbøyeligheder eller om Udyder, saa er det
