255
at have nogen Taalmodighed med mig i Begyndelsen, og min
Vrede forgaaer gandske let, naar hun kun vil behage, at tie
stille imidlertid.
Efter mine Tanker kand enhver Person, som er dydig,
og kiender sig selv, uden Omstændighed, give den anden saa¬
dan en troelig Afskildring om sit Temperament og Gemytsbe¬
skaffenhed.
Den anden kand da undersøge, om hun vel kand skikke
sig i denne Feyl. Allerhelst da jeg ogsaa raader til, at man
paa lige saadan en oprigtig Maade maatte tilstaae sine gode
Egenskaber.
Eenhver Person vilde altsaa forud vide, hvordan den
maatte omgaaes med den anden; Hvad de torde forsikre sig om
den anden, og hvad de vilde have at taale og oversee med den
anden, og forbedre paa ham.
Uden Tvivl vilde det være en alt for Philosophisk Regel,
dersom jeg vilde fordre, at de Personer, som vilde forlove
sig, skulde forud sige hverandre alle deres Feyl. Mange
af dem kiende de selv ikke, og det var virkelig en stor U¬
dyd, naar man vilde bekiende en syndig Vane, og ikke i
samme Øyeblik vilde aflegge samme.
Jeg vil dets Aarsag tilsidst give dette Raad, at man
ved at slutte en Ægte=Forbindelse aldrig iiler for stærkt,
men hellere sender en længere Omgang og en nøyere Be¬
kiendtskab foran.
Man kand paa det første Øyekast ikke lære at kiende
et Menneske tilgavns; men med Tiiden bliver man meget
vaer, hvilket man tilforn ikke har mærket.
