Spionen.
No. XXXIII.
A¬
t gifte sig er en betænkelig, ja endog undertiden en farlig
Sag, sagde denne Ubekiendte til mig. Han spurgte
mig: min Herre! er de gift?
Ja!
Hvor længe har De været gift?
11 Aar!
Elleve Aar? det er jo en middelmaadig Evighed i den
gifte Stand. Kand de endnu lide deres Kone om sig?
Hvorfor ikke det? hendes Dyd underholder saavel vorts
Kierlighed som Venskab, og dette Venskab er Frugten af vo¬
res bestandige Kierlighed.
Det kunde jeg umuelig holde ud; Man betænke dog, en
Tiid af 11 Aar!
Er dette noget nyt at elske en Dydig saa længe? Men
jeg vil sige: Vi ægtede hverandre af Kierlighed, dog holdte
vi et vellystig Temperaments voldsomme Drifte ikke for den
sande Kierligheds Grund, saasom disse ere mange Forandrin¬
ger underkastet. Jeg var paa den Tiid allerede saa vittig,
at jeg vidste, at den vellystige Kierlighed ikkun varer kort,
og i dets Sted Egensindighed, Opsetsighed, Kiv og alle Slags
Daarligheder pleyede at indfinde sig.
Trættes De aldrig med deres Kone?
Vøres Modsigelser ligner ikke en Trætte. De ere ikkun
Overleggelser, hvorledes vi paa det fornuftigste ville begynde
og fuldende en Sag. Jeg anhører min Kones Mening i
