263
det. Denne elsker ham aldeles ikke, og har endnu aldrig elsket
ham; men dog er hun saa jaloux som nogen i det heele Land.
Denne Art af Jalousie kan man altsaa ikke hentyde til
Kierlighed, men man maa slutte, at Konerne vil være meere
elsket end vi.
Den i alle Ting viise Natur har velbetænkt tillagt dem
en næsten uendeligt Forraad af naturlig Kierlighed og Begier¬
lighed til Vellyst, for at giøre dem de fortrædeligste Følger af
Ægtestanden sorglemmende, at lindre deres Lidelser og ved
Fornøyelse at oprette deres Besværligheder. Just dette er
det, som hos de fleste betræder Kierligheds Stæd.
Hos de fleeste siger de? det er sandt. Vi seer dog og¬
saa daglig, at Temparamenterne efter Bryllupet forandre sig.
Man kan udrydde en Affect, ligesom en Gartner kan bringe en
slet Farve bort af en Tulipan, naar den formørker Blom¬
stens Skiønhed.
Hvor ofte bliver der ikke af en Peen en Vellystig, og af
en Boelsøster en omvendt Kydsk? De Gamle i fordum Tild
troede, at Stiernerne skienkede Kierligheden eller Sprøehe¬
den en Jndflydelse; men da jeg er meget got bekiendt med
Stiernerne, saa tilskriver jeg dem ikke denne Bekymring;
men jeg veed bedre, hvorfra den Miskmask i en Familie kom¬
mer, hvorfor den ene Datter slaaer Øynene ned, naar den
anden leer med aabene Øyen, hvorfor den tredie kaster artige
skelmske Blink omkring sig, hvorfor den fierde har noget Be¬
hageligt i Omgangen og den femte et peent Væsen.
Jeg var i stærk Frygt for min Søster, at hun skul¬
de faae en Arving førend en Mand, derfor skaffede jeg
hende en, saasnart som jeg kunde. Men hun rasede i de
tre første Maaneder, saaledes ud, at hun nu ikke holder
