266
giver mig allerede mestendeels en Afbildning om ham. Han
er gandske vist ugift og opholder sig, formedelst hans forander¬
lige Naturell, her og der hos sine Veninder. Jeg har Læng¬
sel efter, at faae en videre Efterretning om hans Levemaade.)
Min Herre! sagde han: behager De at besee min Have?
Jeg vil have den Ære at ledsage Dem derhen.
Han førte mig i en Have af middelmaadig Størelse,
hvilken var anlagt meerre til Vellyst end til nødvendige Have¬
Vexter. En tyk mørk Skov af unge Granne=Træer indtog
den fierde Deel af Haven. I denne vare Græsbænkene med
en besynderlig Opfindelse anlagte og det største Lysthuus der¬
udi, var med de geileste Positurer af yppige Mennesker
udziiret. Her præsenteredes Verden, som den vil være,
men ikke som den skal være. Jeg sluttede, at denne Herre,
ikke for Andagts Skyld, havde anvendt Bekostningerne paa disse
Malerier. Hist og her stode ligeledes Træe-billeder, alle
nøgne, og man havde ikke syndet, dersom man havde brændt
dem, omendskiønt at de havde været levendes. Jeg troede i
Begyndelsen, at en Bildthugger, som for Branden, havde
været Mester og Borger i Sodoma, saa kunstig havde ud¬
skaaret dem; men Herren sagde: at denne Kunstner endnu
levede, befandt sig i god Velstand, og ofte tillige med Ma¬
leren besøgte dette Stæd.
Jeg bluedes ved, at anstille fleere Betragninger over
disse Opfindelser, og Herren giettede mine Tanker, og saae
meget vel, at jeg hverken var en Kiendere af disse Videnska¬
ber eller en Vellystig. Han sagde: behager disse nøgne
Skabninger Dem ikke? Ere samme ikke tilladelige? Betænk
De dog, at Naturen har ladet os alle komme nøgne til Ver¬
den. Hvad kand det hindre, at et Fruentimmer lader sig
