268
hun holdt det Løfte, hvilket hun i nogle Vidners Nærværelse
ved Vielsen havde gjort hendes Mand, for en virkelig Eed,
og efter Lovene frygtede sig for den Straf, at den eller de
som gjorde en falsk Eed skulde afhugges de tre forreste Finge¬
re. Hvorover leer De?
Saa vilde man see mange Hænder med 2 Fingre. Ha!
ha! - - - ha! ha! -
-- Hvormed skulde da disse
Folk arbeyde? ha! ha! ha! -- - -
Min Herre! De leer deraf:
" Pedanterie! - - - Pedante¬
Hvad andet?
rie! Jeg veed vel, at mangen en meener; at hans Ære var
sammenknyttet med hans Kones Dyder, og derfor ønsker han
at hun ingen Fingre maae miste, eller tydeligere, at hun
maatte være ham troe, omendskiønt at han ikke haaber, at
hun kan være det, eller at hun er det. Kan en Mand der¬
ved være vanæret, naar hun bryder sin Troeskab? Allerhelst
da han roser sig at han vel 100 gange har giort det, uden at
hans Ære derved i det ringeste er bleven beskadiget.
Dette ere slette Exempler min Herre, de hellige Love
bestemmer Forbandelsen derpaa, og Ægteskabs=Baandet giør
en Pligt deraf, at være hverandre troe. Hos alle Nationer
paa Jorden er det en almindelig Sats, at to Ægtefolk skulle
elske hverandre, og derfor ere kuns faa, hvilke ikke tillade
Ægteskabs=Skildsmisse, saafremt at Gemytternes Ufordrage¬
lighed er en uovervindelig Hinder i Kierligheden.
Jeg kunde altsaa give enhver dette velmeente Raad:
Vil J være lykkelige i Ægtestanden, saa elsker og bliver el¬
"sket. Men grunder Eders Kierlighed paa Dyden for at
"giøre den desto bestandigere. Den vil vist være forgienge¬
