272
Kom De nu min Herre! og tag til Takke med et slet
Aftensmaaltid! uden Complimenter!
Vi gik derpaa ind i hans Huus, og fandt et meget got
Maaltiid. Nu kiender jeg dig, tænkte jeg, Hvem er du?
En Vellystig, hvilken foragter Ægtestandens Love og
Anordninger.
Følgende er bleven indleveret med Begiering at maatte indryk¬
kes i Spionen.
Nu har jeg løbet om i heele otte Dage,
Og har imidlertid forhvervet mig en Skat,
Hvorefter andre maae forgieves længe jage:
Jeg fundet har en troe og ærlig Kamerat.
Det er det prægtige og ypperlige Bytte,
Som jeg har svedet for og vanskelig kan faaes;
Thi Venner søger nu kun deres egen Nytte,
Og lukker Venskabs Dør med Hykleries Laas.
Jeg gik Bekymret nok igiennem mange Gader;
Jeg hilsede Goddag udi hvert andet Huus;
Folk vare artige og havde fine Lader,
Oplukte Daaserne og bød mig tage Snuus.
Hvorom jeg denne bad, det skulde de præstere
Som reedelige Mænd til alles Tieneste.
Ja somme lovede endogsaa meget meere,
End man forlange bør af noget Menneske.
Jeg gik fornøyet bort fra disse Løfterige,
Og havde saadant Haab, som jeg alt hiulpen var;
Men min Forbavselse er ikke at udsige,
"Da jeg kom anden gang og skulde have Svar.
(Continuationen følger i næste Nummer.)
