274
maa tage Plads næst hos, en ung Osficier? Hvad tænker Fade¬
ren, hvis Søn for nogle Dage siden har faaet en Rang, og
nu just er saa ulykkelig, at skal indtage dette Middags-Maal¬
tiid ved Siden af en ærlig Mands skiønne, men ikke rige Dat¬
ter. Saadan en Faders Hierte er i tusinde Bekymringer, han
veed, at saadan en Herre efter Ophøyelsen til en Rang strax
i Hælene bliver forfulgt af Ægteskabs Guden, ligesom Spø¬
gelset med Trommen forfulgte hiin Enke, og dog skal den gode
Fader bede. Maatte mangen en Skiønhed ikke før græde end
bede, naar hun bliver ført til Bordet af een, som ligner en
40 Aars Satyr? Hvor elendig var ikke for et Aar siden en
Enke i et Selskab, hvilken kort forhen havde ladet hendes sali¬
ge Mand begrave med 4 Timers lang Klingeln med Sangvær¬
ket, for at giøre det bekiendt over heele Staden og uden for
dens Muure, at den Salige nu var begraven, hvor elendig
var hun ikke, siger jeg, da hun ved et godt Maaltiid maatte
sidde ved en liden Mand; Bedemanden havde atter begaaet en
Feyl, og fordervede derved Andagten til at læse til Bords.
Hvor fortrædeligt er det ikke, naar man seer, at man, i det
man sætter sig til Bordet, kommer til at sidde imellem to Da¬
mer, hvilke for deres Virtigheds skyld ere berømte, og over
det heele Maaltid, om det end og varer 5 Timer, ingen an¬
den Tale hører, end 3 gange Ja. Lige saa slet et Selskab fin¬
der man, naar man seer sig nødt til at sidde imellem to Slad¬
dersker. Frygter en Petit=Maitre sig ikke for en Tredsindsty¬
ve=Aarig? Forretter han vel sin Bord=Bøn med Andagt? kan
den bede, naar han seer en Bagtalere, Bedragere, en uvis
Skyldener, en med hvilken man har Proces, iblant Selska¬
bet? Det er en egen Omstændighed! Endelig har det heele Sel¬
skab sat sig til Bords, nu skal de bede. Hvor ere Tankerne?
Er det ikke blaat Haandgrebene, som man ellers giør ved Bøn¬
nen? Det seer andægtigt nok ud. Sammenfoldede Hænder,
bøyede Hoveder, nedslagne Øyen. Een luurer paa den anden,
