275
ingen vil være den første, som igien tager sine sammenf ødede
Hænder fra hverandre. Endelig vover en det, alle følger ham
efter. Hvad maa de vel have giørt for en Bøn? er da vores
Hierte saa bøyeligt?
Betragter man Samtalerne over Bordet, hvor lutter
Mands=Personer ere tilstæde, o! hvad for Tøy bliver der ikke
afhandlet. De langt fra os boende Pandurer, Cosakker og
Hulaner overgaaer ikke disse i Jndfald.
Det vilde være et magert Maaltid, dersom man ikke un¬
der Maaltider havde Skiemt i Selskabet. Smager Vii¬
nen ikke best ved Skiemt? Skiemter man ikke lettest ved Vii¬
nen? Skulde man forviise denne fra vores Taffeler? Ney! vi
ville æde, drikke og skiemte. Nu har vi ædt, drukket og skiem¬
tet, nu nyelig har vi resolveret at staae fra Bordet. Feuer!
Setzt ab! Nu skal der i dette Øyeblik igien bedes, og de end¬
nu skiemtende Giæster med samt Verten og hans hurtige og
tillige sladderagtige Martha ville udi det samme Øyeblik tale
med Gud. Er dette ikke en betænkelig Omstændighed? O hvor
slet kommer den Drukne vel til Rette med sin Aften=Bøn! O
J dyre Aande rige Dunster, J forhindrer mangen en Morgen¬
Bøn!
Min Herre! altsaa vilde De forlade mig, at jeg undre¬
de mig, da vi nyelig underholdt os med en skiemtende Samtale
og De i samme Øyeblik vilde bede. Jeg kiender Dem vel ikke;
men jeg vil dog ikke haabe, at De ikke kiender det almægtige
Væsen. Jeg nægter ikke mine egne Feyl; jeg troer meget mei¬
re, at De i disse 4 Timer, i hvilke jeg har havt den Ære, at
see Dem hos mig, har gjort sig et Begreb om alle mine Syr¬
der. Jeg giør ingen Hemmelighed deraf, at jeg er ugift, og
omgaaes meget venlig med denne artige Dukke. (hun loe) Nu
har hun allerede været fire Aar hos mig, men dog er hun først
-- naar? -- naar? ---(den 15 May agde hun) 17
