276
Aar gammel. Vi har endnu intet Barn avlet, og hun for¬
langer ogsaa just ingen uopdragen Familie. Jeg holder hen¬
de en Opvarterske. Hun spiifer med mig. Hun sover hos
mig. Jeg giver hende Klæder efter min Fantasie. Hendes
Løn er 100 Ducater om Aaret, og jeg troer, at hun ugierne
forlod mig, omendskiønt hun giftede sig. (Her gik Dukken
fra os.)
Men, sagde jeg: Beder De da om Aftenen, naar De
legger sig til Sengs med denne Skiønne? Takker De da og
om Morgenen den Almægtige, hvilken i den forgangene Nat
har beskyttet Dem fra ald Fare?
Min Herre, svarede han: den samme Anmærkning har
min Geistlige i samme Tone siungen for mig, men han trak
det endnu længere ud end De, og jeg saae mig nødsaget til,
ikke at lade ham meere komme for mig. Han var og saa høf¬
lig, og fortrød sine Erindringer; Allerhelst da jeg lod nogle af
mine beste Sviin tilstille den Ordre at fonragere paa hans Ag¬
re, forbød ham Jagten, og derpaa svor, hos ingen, men al¬
lermindst hos ham at gaae til Skrifte. Troe De mig, at han
gierne kaldte sin Næsviished tilbage. Nu troer han endog, at
jeg af Had til ham, lader mine Børn døbe paa et fremmet Ge¬
beet. Han ønsker sig dets Aarsag en Aabenbaring og meener,
at det at døbe Børn har selvsamme Rettighed, som den øver¬
ste, mellemste og lille Jagt. Men jeg kand afleggt min Eed
derpaa, at det Fruentimmer endnu intet Barn har havt, og
det er en Raritet at finde saadan en.
Alt det som jeg hidindtil har fratrækket min Geistlige, det
har jeg givet til min Barbeer, fordi han holder min Levemaa,
de for den fornuftigste i heele Verden. Han er ikke af de dum¬
meste, i det mindste har han i sin ugifte Stand erhvervet sig
en god Praxin. Han bekymrer sig ikkun om Legemet, hvorle¬
des man best skal pleye samme, og sværger høyt og dyrt der¬
paa, at han ikke veed, hvor Siælen sidder. Hans Ahner
