278
Min Herre! er det da Uret, dersom jeg beder GUd, at
han vilde skiænke mig noget? --- Ti Tusinde Rixdaler,
ikke Sandt? --- og desaarsag vende De sig med et skalkagtigt
Hierte til ham, og bruger hans herlige Navn, og hans For¬
barmelse til en Devise i Spill. Min Herre! forestil De sig
en Spillere, hvilken i Schervenzel=Spil udsætter sin sidste Louis
dor, og i samme Øyeblik beder en Gud-fortørnende Devise frem,
var det ikke syndig? Vilde denne Vovehals desaarsag vinde?
vilde han, dersom han tabte, torde sige: Gud vilde ikke
have det, at jeg skulde vinde.
Men betænk De dog min Herre! der ere dog mange from¬
me Hierter, hvilke hellere aldeles ikke satte i et Lotterte, der¬
som han ikke torde udvælge en aandelig Devisc.
Man skulde forestille Dem den Misbrug. De kunde jo
hellere sætte deres eget Navn eller en anden formeent Helgens
Navn derpaa, ja vel og bruge en meget riig Mands Navn til
Devise. Jeg ærgrer mig ret, naar jeg læser Lotterie=Planer¬
ne igiennem, og finder: Gud er mit Haab 2 Rdl. 3 Mk. J
JEsu Navn 3 Rdl. An Gottes Naymen 2 Rdl. Gott laz
ich rahten 5 Rdl. Gud hielper 2 Rdl. Wie Gott es sugt 4
Rdl. Min Gud du er 3 Rdl. Atter i J Efu Navn 2 Rdl.
Er det ikke en slet Opbyggelse?
Fortsættelsen af dette Blad følger i næste No.
Resten af det i forige No. begyndte Vers.
Man bød mig Snus-Tobak, og Complimenter gjorde,
Og i en anden Sag tilbød mig Tienester,
Jeg stod og bukkede; men intet sige torde,
Dog tænkte jeg desmeer om disse Mennesker.
Een havde Verdens Gods, en Velfærds Midler tiente,
Een Lykkens Nøgel bar, en stød ved Brødets Vey,
Hos disse meente jeg man kunde sikkert vente,
At finde Kiærlighed til Folke=Tarv; men ney.
Det var kun Snus-Tobak, og blotte Høfligheder,
Hvor tænkte jeg, skal man da faae en ærlig Ven?
En Ven, som meere giør, end det hvorom man beder,
Som ikke tager Ord og Løfter bort igien.
En troefast Folke=Ven, som under fleer at leve,
Og heele Verden ey til egen Deel attraaer.
Een saadan Ven, som før Poeterne beskreve,
Der altid lige fast i Med= og Modgang staaer.
Philander elsker dig, men spørger du hvor længe?
Da viid, hans Kiærlighed staaer meget vaklende,
