283
neca var, men derimod har jeg ingen Skyld. Min Fader
arvede ikkun en middelmaadig Formue, og med min Moder
bekom han ikke en Daler i reede Penge; Men han formeere¬
de sin Formue ved sin Fliid, Lykke og Leylighed. J hans
halvtredsindstyvende Aar var han allerede Herre af 150 tu¬
sinde Rixdaler, følgelig kom det ikke an derpaa, om jeg og
min Hovmester var i Studerekammeret eller hos Skov=Nym¬
pherne. Min Fader havde ved alle vores Efterladenheder
alligevel det Haab, at jeg vilde ved en Betienig hielpe at
holde Verden, naar jeg kom hiem igien fra mine Reyser.
men min Hovmester og jeg vidste bedre, at vi vilde ikkun væ¬
re slette Støtter dertil, om og Verden ikke havde været større
end et Lerke=Buur. Hvorledes det var, eller ikke var, saa
havde jeg dog Udenlands giort mig et berømt Navn og med
mange artige Personer et nøye Bekiendtskab; det kostede vel
min Fader en temmelig Skilling, men han vandt den og
Hiemme igien; vi havde virkelig kunde tabt alle vore Midler,
dersom han havde reyst og jeg var bleven hiemme. Derfor er
det got at Børnene reyser, hvilke dog hiemme ikke kunde for¬
tiene noget. Min Moder var død, og jeg erholdt just den
Efterretning, da jeg gandske allene, med en ung Sveitzerin¬
de i Zierch giorde en Spadseerefart paa Landet. Min Tie¬
ner antraf mig med hende i Skoven, da han med et sort for¬
seiglet Brev forskrækkede mig. Jeg recolligerede mig dog
snart igien, saasom min Fader tillige berettede mig, at han
tvivlede paa at komme op igien af sin Sygdem. Han befale¬
de og, at jeg strax skulde begive mig paa Hiemreysen, der¬
som jeg endnu engang vilde see ham levendes. Min Skiøn¬
ne! sagde jeg til denne unge Sveitzerinde: Jeg maas forla¬
de hende. Hun trøstede mig, og denne Trøst havde saa me¬
gen Virkning, at jeg befalede Tienneren at riide tilbage til
Byen, pakke ind, og den følgende Dag afhente mig paa
