285
Penge, men naar de havde bygt det op, saa tog han Huuset
af vel overlagte Aarsager igien til sig. Han havde haft sto¬
re Leveranger. Han havde en stærk Handel med Sæd, og var
saa ædelmodig, at han forstrakte Landmanden Sæd til at faae,
hvorfore hver Tønde forskaffede ham efter Høsten en riig Vel¬
signelse og en skrækkelig Forbandelse af Bonden. Han tog
overalt god Rente af alle, det var paa den Tiid saaledes
Mode. Han var derved ingen Elskere af Spaadomme, og
troede ikke, naar Folk af Ondskab sagde: hans Penge vilde
ikke komme til tredie Arving; men jeg er heri meere efter¬
tænksom, jeg troer det: og des Aarsag gifter jeg mig ikke.
Han var ikke saa gavmild som jeg, omendskiønt han havde
meere end jeg. Hans Sviin havde fuldt op, men Folkene
havde kundet ædt meere. Han gik oftere i Kirke end jeg, men jeg
offrede bedre end han, naar jeg undertilden kom derhen. Her¬
til havde vi vores Aarsager. Han var en meget flittig Mand,
dog overgik jeg ham i Bevægelser. Han gjorde sig ofte Uma¬
ge, at tælle 100 Rdlr. to gange, jeg derimod gav undertiiden
300 Rdlr. utælt ud. Han elskede sin Kone over 20 Aar,
jeg derimod elsker over 20 udi et Aar. Endelig døde han,
jeg og min Søster havde intet viidere med ham at giøre, end
at lade ham begrave og deele hans Efterladenskab imel¬
lem os.
(O! du Utaknemmelige.)
Nu har jeg i 10 Aar boet paa det Stæd, hvor de den
forrige Nat har opholdt sig. Jeg har udvalgt mig en
stille og roelig Levemaade. Jeg bekymrer mig hverken om
Kriig eller om Fred. Min Capital staaer sikker.
Jeg fortærer ikkun Renten af mine egne, men ikke af
andre Folkes Capitaler. Jeg er ingen til Byrde. Mine
Jndkomster af Renten beløb er sig daglig 15 Rdlr. 3 Mk. een
syvsextendeel Skilling. Jeg holder en Tienner, en Kudsk,
