287
færdig i hvilken jeg for Penge, ligesom Deres Velbaarenhed
Herr Rhinoceres, vil lade mig see. Paa denne Tiid kand
det altsaa endnu ikke skee, at jeg kand viise mig for alle og
enhver, det skeer heller ikke før, indtil at de Fornemste har
seet mig og min Casse er ganske udtømt. Hvad meener De?
er den Project ikke god. I det mindste vil jeg ikke blive
Landet til Byrde, omendskiønt, at jeg ikke giør Landet no¬
gen Tienneste, ingen har giort, og heller ikke endnu er til¬
sinds, at giøre noget Fornuftigt. Dog trænger jeg mig ikke
paa nogen, saasom der ere Corsarer nok foruden mig.
Paa nærværende Tiid øver jeg mig, (men ikkun om
Natten.) enten ved en Lampe, eller og ved Maanskin i Com¬
plimenter, saasom Hof=Skorsteensfeyeren har raadet mig det
som en umistelig Sag. Jeg troer ellers ikke alting; men
denne Sorte troer jeg, thi han kommer flittig til Hove. Jeg
har eftertænkt denne Sag, igiennembladet mit gandske Lev¬
netsløb, og deri sunden, at dersom jeg før havde øvet mig
i Complimenter, saa havde jeg ikke saaledes forfusket min Lyk¬
ke, som desværre skeet er, og jeg torde sværge derpaa, at jeg
nu allereede var Superintendent. Men Naturen har givet
mig et modstridigt Hierte, og fradraget mit Hierte det som
den har forleenet andre dobbelt. Det kan umuelig være an¬
derledes, saasom jeg med mine Øyen har seet, at de rette
Complimentmagere endog har hilset venlig til Kiædehunden,
naar jeg derimod med bedækket Patyk har talt med Høyformu¬
enhed Sveitzeren. Nu indseer jeg det desverre, alt for sil¬
dig, at jeg i min Ungdom har begaaet den Feyl, desaarsag
maae jeg nu paa min gammel Alder lære at giøre Complimenter.
Jeg vil altsaa hermed have enhver troelig advaret, at
han tager sig et Exempel i mig, og lærer disse Kunster førend
han bliver gammel, saasom samme i det Menneskelige Liv,
ere ligesaa nødvendig, som en Kat hans Kløer. Man kand
endog dermed holde sine Creditorer en Tiid lang fra Livet.
Til Bedragerie ere de gandske uforligelige. Naar de blive
ret anbragt, saa overgaar de alle de kunstigste Taskenspilleres
Pollitikker. Det er ikke nok at man er høflig, ney! man
--
maae exellere i Complimenter.
Bie De dog! jeg maae pudse min Lampe.
O min stakkels gamle Ryg, altsaa skal du nu i dine sidste
Dage lære at giøre Krumpukkel! Hoved=Complimenten har
