291
at den som ikke i dets Sted skrev Vel=Ædle, skulde faae
sit Brev ulæst tilbage, eller og, for at spare Post=Pengene
skulde Brevet lide Forbrændelsen. J May=Maanet 1620
da den polske Rigs=Dag endte sig med uforrettet Sag,
saa skrev man: Høy=Ædle. Fem Aar derefter kom den
Compliment Velbaarne i Moden. Dette var længe i
god Credit; men da der fandtes nogle, som uden Beviis,
om deres Ahner, fordrede denne Compliment af Under¬
saatterne, saa fandt de Adels=Mænd, hvilke ved Beley¬
ringen for Belgrad meest havde viist deres Tapperhed,
sig nødsagede, at lade sig i Breve kalde Høyvelbaarne.
Herover blev den Høye Adel saa forbittret, at den gand¬
ske afskaffede den Titel: Høyvelbaarne, og antog i dets
Sted Høybaarne. Har de forstaaet mig.
Gandske rigtig min Herre!
Altsaa er den brugelige Titel til en Adelsmand paa
Landet i denne Vinter: Høy= og Velbaarne &c. Men har
han vildet studere, saa sætter man endnu dertil Høy= og
Vellærde &c. Søger man en Tieneste hos ham, saa ud¬
viider man den skriftlige Compliment endnu længer, og
man skriver endnu dertil: Naadige Herre. Men har
saadan en Herre at befale over den som skriver ham til,
saa setter man: Høybydende Herre. Dette sidste bru¬
ger man næsten alletider, han maa have over noget at
befale eller ikke. Men naar man dog ret betænker det,
saa maa man skrive: Høybydende Herre. Hvilken Adels¬
Mand paa Landet har ikke at befale? J nogle Lande
maa man endnu skrive til de umyndige Adelige: Strenge,
Junker. Men denne Compliment forandrer sig strax
naar han bliver gift i Høybydende. Ligeledes forholder
det sig med de Borgerliges Historie. Disse Complimenter
ere ligeledes i Grader Tiid efter Tiid stegen. Da No¬
blessen afskaffede det Ord: del, og aldeles ikke meere
