295
ne havde Hanen alt for kiær.
Seer De allernaadigste
Herr Capitain, det er det altsammen, og deraf giør
man saadan en Allarm. Jeg haaber, at jeg meget got
skal skikke mig i Deres Bye. Saa meget som Bønder¬
Drengene bruge af Guds Ord, saa meget vil jeg nok si¬
ge dem for. Paa Respecten holder jeg, derpaa giver
jeg Dem min Parole. Jeg vil pidske Bønder=Drengene,
at de skulle blive gale, dersom de ikke ville giøre got.
Hvad der fattes hos mig i Catechismussen og Christen¬
dommen, det skal jeg igien oprette paa en anden Maade.
jeg ved, de har ingen i Byen, som kand tage Deres
Skiæg af, jeg vil rage Deres Excellenz for intet, ret
efter Stregen og imod Stregen, som de forlange det,
og altsammen for intet. Det forstaaer jeg perfeet. Den
naadige Frue er en Elskerinde af Brændeviin: Jntet
Menneske kand saa got distillere det som jeg. Altsaa
troer jeg, at Deres Magnificenz har saa megen Jndsigt,
og begriber, at ingen skikker sig bedre til Deres Skole¬
holder end jeg. Regne og Skrive er heller ikke min
Sag; men hvad skader det. Jeg vil holde mig en stor
Dreng, som skal giøre det i mit Sted. Jeg tænker jo
vel, at det skeer i de fleste Betieninger, at en har Ti¬
telen og Lønnen, og lader en stor Dreng arbeyde for
sig. Med et Ord, jeg forlader mig derpaa, at jeg faaer
Tienesten. Naar Deres Excellenz giver mig den Tiene¬
ste, saa forærer jeg Dem min beste Lokfinke. Den unge
Herre skal faae en Stær. Det er en ret Stær! Han
kand i tre Slags Sprog kalde Deres Naade en Hanrey.
Og hermed Gud befalet. Hvornæst jeg stedste forbliver
Allernaadigste Herr Capitain,
Deres Excellen
allerunderdanigst, troelydigst,
samt pligskyldigste
Daniel Fugl.
P. S. Min Kone mener, om jeg ikke, naar jeg fik
Skoleholder Tienesten, kunde af deres Excellenz
faae den Titel som Rector, da Titulaturen ved
alle Embeder stiger, saa vilde jeg visselig ikke
gierne blive tilbage.
Heraf kand De see min Herre, at det er latterligt,
naar man overflødig omgaaes med Complimenter. Hvem
