Spionen.
No. XXXVIII.
D¬
ette Slags Complimenter er de letteste og skreste i
Brevskriven. Men jeg vilde ey raade nogen det,
at han til en Høyere brugte denne Stiil.
Jeg takkede Herr Brevstiileren for hans havte Uma¬
ge. Derpaa spurgte jeg ham: Om han ikke kiendte en
Mand, som informerede i Complimenterne ved Talen.
Min Herre! sagde han: Hertil bruger De ingen viidere
Læremester. Naar De har begreben Complimenterne ved
Brevskrivning, saa ved De ogsaa de sædvanlige Compli¬
menter i Talen. Tag De sig ikkun i Agt, at De ikke
giøre saadanne Feyl, som Skoleholderen i sit Brev: at
De kalder en naadig for en allernaadigste, og ikke kalder
den, som er fornøyet med en ringere Titel, Deres Ex¬
cellenz. Men dette vil jeg raade Dem: Naar De er i
fremmed Selskab, saa kald de kun Officeeren frisk vek,
Hr. Capitain, omendskiønt at han ikkun er Lientenant.
Men er han mere, saa kan han dog ey tage det ilde op,
og han vil da strax give sig tilkiende, og bekiende hvad
han betiener. Men det er tungere hos andre, som ikke
bærer nogen Uniform. Jeg giør det saaledes: Jeg kal¬
der alle, som har en smuk Kiortel og en broderet Vest,
Hr. Canzellieraad, omendskiønt at han ikkun er Secre¬
tair. Men er han mindre eller mere, saa yttrer han sig
strax og bekiender.
Min Herre, sagde jeg til Brevstiileren: De har
ikke forstaaet mig ret. Jeg vilde gierne have saadan en
Jnformator, som tillige med disse talende Complimenter
ogsaa kunde lære mig de legemlige Complimenter, som
for Exempel, med Beenene, med Hatten, med Hænderne,
med Hovedet, Ryggen, Bag= og Forderdeelen af det gan¬
ske Legeme med alt Tilbehør.
