298
Det er en anden Sag. Det havde De skuldet sagt
mig før, saa havde jeg ikke brugt saa mange vidtløftige
Omstændigheder. Dertil maa De have en Dandsemester.
Jeg for min Person kand af denne Videnskab ikkun just
saa meget, som jeg selv bruger. Kand De dandse
min Herre?
Ney!
Saa vil jeg heller ikke raade Dem til at lære det,
saasom De nu er for gammel dertil. De kand nu hver¬
ken lære at giøre Spring eller Complimenter, men der¬
for kand De dog være en ærlig Mand. Hvorledes er
De kommen paa det Jndfald, paa Deres Alderdom at
lære at giøre Complimenter?
Jeg svarede: Jeg er nødt til at giøre det, saasom
den hele Stad har besværet sig over, at jeg ikke er høflig
nok.. Da jeg dog er forsikret, at jeg giver enhver sin
tilhørende Respeet. Men man er dermed ikke tilfreds,
omendskiønt at jeg giør mig saa krum, som min gamle
Ryg ikkun lader sig udviide. Man fordrer mere.
Maaske De aflegger ikke Visiter nok?
Hvorfor skulde jeg være skikkelige Folk nogle gange
om Ugen besværlig? Jeg holder dette for slette Compli¬
menter.
Min Herre! det maa De giøre. Angaaende de le¬
gemlige Complimenter, derom kand De og Deres Patro¬
ner let blive enige. Thi dersom det kom an paa det Le¬
gemlige, saa vilde Dandsemesteren erholde de fordeelag¬
tigste Betieninger, og just seer man dets Contraire, saa¬
som endog ikke en eneste bliver employeret til noget.
Lad De altsaa disse Griller fare og umag De des Aarsag
ikke Deres Legeme. Jeg er ingen Fiende af disse Cere¬
monier, saasom jeg begriber, at Ceremoniellen er god
