302
Riddere af indtil Fæehyrder vilde ved dette Project bli¬
pe oversatte udi de nye gyldene Tider, hvor der hverken
er Krig eller Urvelighed, hverken Striid eller Oprør.
Jeg troer det er vel nok sagt om dette Projects
Jndkomster.
Nu vil jeg ogsaa fortælle Dem, hvorledes det er
tilgaaen med dette Projeets Opfindelse.
Jeg læste den 28 Decembr. om Aftenen ved min
Lampe følgende critiske Skrift:
Om et Selskab plagede Mænd.
Det gaaer os Mænd ikke meget bedre, end de før¬
ste Christne; vi forsamle os kun inden lukt Dørre, af
Frygt for vores Koner. Jngen ved Hensigten af vores
Sammenkomster. Værken, af hvilken vi har leyet Stuen,
holder os for Qvækere, saasom vi alletider seer dybsindi
ge ud, og hænger med Hovederne.
Naar vi kommer tilsammen, saa fortæller vi hver¬
andre de Forfølgelser, hvilke vi maa udstaae af vores
Koner. Troe De mig, det feyler os aldrig paa Mate¬
rie at tale om vores Elendighed, naar vi plagede Mænd
ere sammen.
Det gaaer til i vores Selskab, som i Jnvalider¬
Huusene, hvor de gamle Soldater, ikke tale om andet
end om Krig, Oprør, om Hunger, Besværligheder,
Nattevaagen, om Batailler og Skiermytzeler, og viiser
hinanden de bekomne Saar. Vi plagede Mænd for¬
tælle hverandre den selvsamme Ulykke, hvilken vi i vores
egne Huuse har udstaaet. Vi har i vores Selskab en
anseelig Mand, hvilken har, som Forstander, at befale
over hele Selskabet. Men til denne Værdighed kand
ingen komme, der ikke, som den allerplagedeste, har be¬
synderlige Fortrin. Den Mand, hvilken nu beklæder
