306
nemme, at, fra Verdens Skabelse af, det adlydende
Kiøn søger at ophøye sig over det herskende, og lader
sig det være høyst magtpaaliggende, paa alle Slags
Maader, med Opsætsigheder, Kiv, Striid, Uenigred
Beleyringer, Skiermytseler og Batailler, at undertryk¬
ke det Herskende. Saa have vi, uagtet vores Ædel¬
modighed og medfødte besynderlige Naade, dog maat¬
tet udfinde saadanne Midler, hvorved man i de føl¬
gende Tiider kand forekomme dette Uheld, og befale
hermed:
At en hver Mandsperson, som er myndig og har
besluttet at ægte en af Evas Døttre, skal saa¬
dant frit og ubehindret være tilladt.
Dog med de Vilkor: Jkkun paa et Aar. Saa
snart det Aar er til Ende, saa skal han eede¬
lig beviise, at hans Eva udi det forgangne
Aar ikke har vildet regiere. Aflegger han
Eden, at hun stedse har været ham lydig,
saa skal han endnu beholde hende et Aar.
Denne Undersøgelse skeer for Retten, og naar Aa¬
ret er omme, skal man ved tre af Rettens
Betientere lade ham tilsige, hvad Dag og
Tiid han skal møde for Retten!
For dette Forhør betaler han i Retten, ikkun saa
meget, som man ellers i en anden Sag beta¬
ler til en Auditeur ved et gevorben Regiment.
Meget taaleligt. Jkkun saa meget, at Audi¬
teuren net op kand leve deraf.
Men dersom en Mand skulde være saa ulykkelig,
at han ikke med en god Samvittighed kand
aflegge sin Eed, om hans Kones lydige Op¬
førsel, saa skal han lade sig skille fra hende,
og den halve Deel af hendes medbragte Bru¬
deskat, og de tilkommende Arveparter, falder
til mig, som dette Projects Opfindere. Men
den anden halve Deel henfalder til Justiriarius,
til hans umistelige Hielpere og til Barnet,
dersom den Klagende inden Aar og Dag har
besvangret sin kivagtige Eva. Vi ville, for
Retten, ikke stærk trænge paa det Beviis,
om han er Fader til Barnet. - - - -
I det samme vaagnede jeg op af min Drøm.
