310
g Sølv, saasom dette er det første at Folk griber til at
sælge, naar de ere i Trang.)
Naa Isaak, byd hvad ret er, saa skal vi snart slutte
Kiøbet.
J skal have det tilsammens for 15 Rdlr., det er
jo got Kiøb.
Ach nein, mein Herr! neim, ich kan nicht mehr geben.
Jch habe schon zu viel gebotten. Jch gebe wahrhaftig kein
Dreyer mehr. Adieu mein Herr, Sie konnen sich beden¬
adie
ken
Naa, naa llaak! bie lit; J giver dog vel de 10 Rdlr.
fuldt, jeg behøver Penge i Dag
Jch gebe mahrhaftig keen Schilling mehr, ich hab schon
ju viel gebotten.
Jaa tag det da hen.
Jch vill so gleich wieder kommen, gleich, ich muf hin
und Geldt holen -
adie so lang
Medens Jøden var borte, tænkte jeg ved mig selv:
O! hvad er man dog ikke taabelige og dumme Narre, at
man sætter Penge i saadant Tøy, som er een ikke til rin¬
geste Nytte. Hvortil har jeg brugt den Herzfænger, det
Gehæng=Spænde og de Sporer? jeg har neppe været 6
gange til Hest siden jeg fik det, og om jeg endskiønt reed
hver Dag, kunde jeg da ikke behielpe mig med en gammel
Messing Hertzfænger, den sidder jo skiult under Kiortelen,
saa at ingen kand see, hvoraf den er, og om jeg slet ingen
Herzfænger havde paa, hvad kunde det skade, hvortil nyt¬
ter den mig? Jeg skal jo ikke riide ud imod en Fiende;
her er jo Fred i Landet. Daarlighed; Narrerie, man gi¬
ver Penge ud, for det Unødvendige, og naar man siden fat¬
tes det Nødvendige saa maa man sælge den hele Stads for
nogle faa Rixdaler og tabe de 3 Parter af det man selv
har givet derfor. Er dette ikke en fornuftig Huusholdning?
Dersom Folk var mere sparsom i at kiøbe Galanterie, og
unyttigt Leegetøy, (thi andet kand man ikke kaldet det) og
derimod satte disse Penge i deres Haandtering, saa vilde ik¬
ke saa mange have nødig at betroe deres Gods og Klæder
til de aagrende Jøder og deres Legemer til Slutteriet. Jeg
skal af denne Omstændighed lære at blive kloge, engang kand
det gaae an, denne Skade kand jeg igien indhente. Men den
Smaus skal ey tiere vinde noget ved mig. Havde jeg ikke
for 8te Dage kiøbt det Guld=Uhr, saa havde jeg ikke nu væ¬
ret i saadan Trang, hvortil nytter det mig, jeg har ikke
