312
ber det sig vidst 4 a 500 Rdlr. aarlig om ikke meere. Det
er nu den Depenle foruden andre utallige flere, som hvert
Aar strækker sig langt over hans Jndtægter. Endelig naar
han nu har riidet omkring eet par Aars Tiid paa sit udpyn¬
tede Beest, og giort sig bekiendt i de beste Tracteur=Huuse,
saa giør man ham den Ære, og lader ham ved et par Skindt¬
mære slæbe til Slutteriet. Hesten med samt dens Eqvipage
og alt hans øvrige Eiendom bliver solgt for en billig Priis,
og Creditorerne maa lade sig nøye med de Smuuler som
Herren og hans Beest har levnet. Under disse Betragtnin¬
ger kom Jøden igien.
Naa lsaalel har J nu Penge?
Jo min Herr; es hat mir aber viel Mihe gekost, das
Geldt ist hier rahr; ware es nicht der Herr gewezen, so hatten
Sie es nicht gekrogen. Sle sind aber mein Freund.
(Ja saa længe jeg har et Stykke paa Livet, er du min
Ven, tænkte jeg.
Der er Tøyet; tæll nu Penge op.
Do ist neyn Reichsthaler, die 3 Mk. vird mich der Herr
wohl schenken als Courtage vor mein Mihe. Jch høbe ge¬
loffen das mir der Othem bald vergeht.
cher blev jeg ivrig) jeg vil give dig
Hvad Courtaz
Courtage paa din Pukkel med en Jagtpidsk din Blodhund,
har jeg ikke ladet dig got Kiøb nok? vil du endnu have
Courtage til, herud du Blodhund, herud.
Nu nu guter Herr, nicht so eifrig, nicht so eifrig, man
geht ja um das Brod zu erwerben.
Hos mig skal du erhverve Prygl, herud! JJeg jog
ham ud af Døren.)
Nu er jeg ret fornøyet ved, at jeg beholdte mit Tøy,
jeg skal aldrig mere søge Jøder, naar jeg er i Trang. Men
herefter indrette mine Udgifter saaledes, at jeg kand undvæ¬
re dem, og alle Aagerkarle.
M¬
D¬
14
X¬
A¬
220
