314
Men er det ret, at den uskyldige Himmel skal tage
vores slette Ægteskaber paa sin Regning? Er det tilladt
at beskylde Himmelen, for vores Galskaber? Er det be¬
sluttet i Himmelen, naar vi siger: Denne Piges Øyne
befalder mig; Hun har en artig Mund; Hendes hvide
Hænder kand ogsaa lokke en Philosoph til at kysse dem;
Hendes Taille er net; Hendes Gang er indtagende;
§ 3
Ney, det gaaer ikke
Hendes Forstand. - -
Forstanden regner man ikke; det er nok, Pi¬
an -
gen er smuk, jeg elsker hende, jeg tilbeder hende, jeg suk¬
ker, og sukker saa længe, indtil hun bønhører mig.
Naar kuns denne Pige er saa suur, at hun ikke
alt for tidlig bønhører den smægtende Seladons Sukke,
saa har hun ham vist nok.
Han elsker hende, og ægter hende af bare Kiærlig¬
hed. Han elsker hende en Tidlang meget høyt. Efter
nogen Tid taber Kiærestens Øyne den Glands som de
havde tilforn, og Kiærligheden tager af. Seladon bliver
vaer, at hun ikke har Forstande noke til at under¬
holde den forrige Kiærlighed. En Sygdom styrter
Resten af hendes Skiønhed. Nu er det reent ude med
Kiærligheden. Han sukker endnu; men han sukker ikke
meer for den Skiønne. Han sukker over sig. Han suk¬
ker over Himmelen, at den ikke har trækket ham over
Hals og Haar fra denne Daarlighed tilbage. Hans
Venner, som ikke har kiendt Konens Skiønhed, førend
Forvandlingen skedte, forundrer sig over hans latterlige
Val, og er vel saa forvoven at spørge ham: hvor han
er kommen til denne Kone, som hverken har Skiønhed,
hverken Penge, hverken Levemaade eller Forstand. Han
trækker paa Skulderne og siger: Ægteskaberne bliver be¬
sluttet i Himmelen. Han giør ret, at han sparer saa¬
