317
Eller at tale andægtig: De beklager sig over Himmelen,
i hvilken deres naragtige Ægteskab var bleven besluttet.
Denne Skiønne, som jeg har talt om, havde man¬
ge Skiønheder, og alligevel forsvandt de. Hvad skal
den sige, som kuns har en skiøn hvid Haand, hvilken
hun til rette Tid, til et Anfald, udaf en sort Fløyels
Kaabe rækker frem. En anden har deylige Bryster, som
lurer paa Erobringen. Hvor mangen en har ikke sin
beste Ven giort ulykkelig dermed?
Min salig Kone havde et par sorte Øyne, saa sorte
som den beste salige Kone kand have havt i Westphalen.
Disse Øyne, giorde mig hendes Person behagelig. Øyene
bleve bestandig sorte; men Dyd, Forstand og Kiærlig¬
hed -
Mine Herrer! det er forbi. Him¬
melen, som sluttede dette Ægteskab, har ogsaa forbarmet
sig over mig. Hun er død.
O var dog mine 3 Venner og saa lykkelige som jeg;
men de maa under et Tyrannie af hvide Hænder, af
deylige Bryster, og under et par skiønne Øyne endnu
sukke over Himmelens Strenghed.
Alt hvad jeg her har sagt, kand overbevise os, at de
fleste Giftermaale bliver besluttede for Speiglet, og ikke
af Himmelen.
Da jeg nu til min egen Skade har erfaret dette;
saa ønsker jeg, at jeg, som en oprigtig Patriot, kunde
udfinde et Middel, hvorved jeg kunde forhindre saadanne
Ægteskaber.
Det vilde vel ikke hielpe, om man paa
den Østerlandske Maade indsperrede vores Fruentimmer?
Ney! det gik aldrig got, jeg frygter at Mandfolkene vil¬
de brække ind. At bedække Fruentimmers Ansigt med et
Sløer, naar de gik ud? Ney! det vilde heller ikke hielpe
noget, det vilde kuns giøre dem mere nysgierige. Al¬
buen, Spidsen af en lille net Foed vilde giøre vores
Mandfolk ligesaa forvirrede, som, om de saae hele
Ansigtet.
Var det ikke raadeligt, om man vænte Ungdommen
af begge Kiøn strax i de første Aar til, at omgaaes med
hinanden?
