319
lrriterer sig eller heftig skiender. Skeer det, saa bringer
hun alle Liniamenter i Uorden. Heele Ansigtet faaer
gandske andre Træk. Høymaadige Fruentimmer ere vir¬
De bliver
Fare at faae et uskikket Legeme.
kelig
stivnakket deraf, fordreyer Skulderne, de faaer en tung
Gang, bliver stakaandet. Underlæben sænker sig ned ad,
at hun tilsidst ikke kand bedekke Tænderne med den. Næsen
Øyene bliver matte, tilsidst vænner hun
kryber op ad.
sig til at skiele til den ene Side. Maalet bliver uange¬
nemt. Rynkerne lade sig allerede see i hendes beste Aar.
Kinderne bliver gule. Er det ikke slemt nok? Børn! man
maa tage sig i agt for deslige Tilfælde.
Nu videre!
Ægteskaber, som bliver sluttet af Egennyttighed,
bliver Himmelen ogsaa suurt nok at foranstalte. Men
jeg vil tage mig i agt, ikke at tale meget ondt om disse
Ægteskaber, ellers kunde mine Venner siden sige, om jeg
vilde gifte mig andengang, at dette Ægteskab ikke i
Himmelen, men kuns i Contoiret var sluttet.
Den lførstegang jeg giftede mig, saa havde 2 sorte
Øyne skyld deri, og jeg var ulykkelig nok; men skulde
jeg gifte mig andengang, saa nægter jeg ikke, at jeg jo
havde Lyst til en Dalers Penge, Øynene maatte være
som de vilde.
Men blev jeg da ogsaa mere lykkelig ved denne,
end som jeg var med den med Øyene? Mig synesi jeg
kunde have temmelig Trøst hos denne med Skillingerne
Man kand alsaa ikke
men hos den anden slet ingen.
fortænke mig i mit andet Giftermaal, at jeg accorderet
hvert Suk, Compliment og Carese for visse pro Cent.
Hvem der siger, at man i Giftermaal ikke skal see
paa Medgiften; den holder jeg, (med hans gode Tilla¬
delse!) for en forliebt Pedant, og vilde han blive vred
derfor, saa ønsker jeg ham til Straf min Erfaring.
Man maa ikke tænke, at Pigerne nu ere som i
gamle Tider. Da brugte de intet andet end en Mand;
men nu omstunder, forlanger de saa mange kostbare smaa
