322
Hans vendte sig om, blev vred og sagde! Nu! saa
maae jeg tænke, at det er ikke Guds Villie.
Hvem har lært disse Folk at elske forsigtig? Er det
ikke Naturen? Skulde jeg være opsætsig imod min Mo¬
der? O hvor fornem tænkte ikke min Hans, som vel vid¬
ste, at ingen Ægteskabe i Himmelen kunde sluttes rin¬
gere end Otte Hundrede Rixdaler.
J dette Øyeblik erindrer jeg: at jeg har en For¬
tegnelse over nogle ulykkelige Gifte=Folk. Det er dog en
Trøst for os, naar vi seer fleere Ulyksalige.
Fortegnelse
over nogle taabelige Ægteskaber, som ere blevne slut¬
tede paa Himmelens Regning.
1. Balthser, min Naboe, en ret ærlig Mand blev 3
gange Enkemand, og misbrugte Himmelens Taal¬
modighed enddog i hans 59 Aar den fierde gang.
Han giftede sig med en Fader= og Moderløs Pige,
som var 17 Aar gammel. Hun var fattig, og leve¬
de kuns af hendes gamle Tantes Barmhiertighed,
som holdte hende saa indgetogen, at det stakkels Barn
ikke nogen Tid forsømte Kirken, bare for at see Folk.
Balthser havde sit Kirkestade ikke langt fra hende.
Han glædte sig over denne fromme andægtige Siæl
med hvide Haar og store blaa Øyne. Han for¬
lemte at tage sine Briller fra Næsen, saa længe
Pigen sad for ham. Han blev tilsidst saa forliebt,
at han kunde uden Søvn holde en heel Prædiken ud.
Han fik at viide hvor hun holdte sig op, og han fik
ogsaa den Efterretning, at hun var af gandske rin¬
ge Stand og dertil meget fattig. Den sidste Omstæn¬
dighed giorde hans hele Christendom rebellisk. Efterdi
han skammede sig at være i hans tredsindstyvende
Aar forliebt, saa giorde han sig megen Umage, at
overtale sig selv, at Himmelen havde givet ham der¬
for Efterretning i Kirken om denne Pige, for
giøre hende lykkelig: Han havde tilforn allerede
