327
deraf, og kom i yderste Armod derover.
Det var
en Banqverut, imod alle Handlings-Regler.
Nu
var min Faders Midler vores eneste Trøst. Min
Fader døde kort derefter; og hans Creditorer tog
alt det bort, som jeg meente, at være ene Arving
til. Hvormed skulde jeg nu, som en ung Fader paa
19 Aar, ernære en Kone? Min Kone havde nu
slet ingen Taalmodighed mere med mig, og mine Sviger¬
Forældre skiendtes nu daglig med mig, fordi jeg havde
forført deres Datter. Nu har jeg i 18 Aar under et
strengt Herredømme af min Kone, ført et sorrigfuldt
Levnet. Dog maa jeg rose hende: hun har dog
J Førstningen kunde jeg ikke begri¬
ernæret mig.
be, hvor den Velsignelse kom fra; men siden blev
og Herr von ** vare
jeg vaer, at Herr *2
tvende ret gode Mænd. Disse gode Mænd har og¬
saa sørget faderlig for min ældste Datter, Herr von
1**, Forvalter, giftede sig med hende. De lever
ret vel sammen, og de har nu allerede giort mig
til Bestefader. Barnet seer Faderen meget liigt, u¬
den at Barnet ingen graa Haar har, som Fade¬
ren. Seer De min Herre, saa lrver jeg. Him¬
melen har hidindtil sørget for Kone og Børn. Him¬
melen holde kuns sin Haand over min Kones Vel¬
giørere, saa er jeg fornøyet.
Van Baaken var med Clerimene paa et Ball. Han
var ellers ikke meget fiin i hans Talemaader, og
hendes Miner var slet ikke overtroiske. Han sagde
hende noget, som ikke er brugeligt paa en skikkeligt
Ball, men Clerimene var saa forvoven og belønnede
hans frekke Tale, for alle Folk, med et par digtige
Van Baaken blev gandske
Frieslandske Øresigen.
bestyrtet derover. Ellers var han ikke den dummeste,
og det kand man slutte heraf: Han holdt virkelig
disse Øresigen for et Vink fra Himmelen, og troede
at han skulde elske denne Kydske. Var det ikke
billigt? Van Baaken maatte jo havde været den
dummeste under Soelen, om han ikke havde sluttet
saaledes: Dette Fruentimmer er kydsk og taaler in¬
gen læsagtig Snak, jeg vil have en kydsk Kone,
