328
altsaa er det hende jeg skal ægte. Dertil saa kiend¬
te han sig nogenledes, og vidste at han var meget
jaloux; følgelig havde han ved denne ingen Aarsag
dertil.
Han meente, efterdi hun gav ham et par
Øresigen for alle Folk, uden at hun var gift, saa
vilde hun gandske vist i hendes Ægtestand træde de
andre under Fødderne, som kom hende for nær.
Van Baaken betænkte sig ikke længe, han bad hende
om Forladelse, og med det samme forsikrede han hen¬
de om sin Høyagtelse og om sin ærlige Kiærlighed.
Clarimene som for lang Tid siden allerede havde øn¬
sket sig en velhavende og dum Mand, gav efter
nogle fornødne Omstændigheder ham Haanden. Han
tog, ester Brylluppet, hende med sig til Amsterdam,
og rosede disse Øresigen mere, end som mangen en ung
Officeer sine Blessurer, som han, hvem veed det:
hvor? har faaet. Heele Byen var nysgierig at see
denne vilde Pæne. Jblant dem, som lagde deres
Visiter af, var dog et par artige Karle, som fandt
hende saa tam som et Lam. Hun havde giort sin Lykke,
endskiønt at det blev bekiendt over heele Byen, at
hun var hendes Mand utroe. Han fik det kort dere
efter selv at viide, og var utrøstelig derover. Han
bad Himmelen endnu om et par Øresigen, om den
vilde skille ham igien af med Konen.
Mine Herrer &c.
Forlad mig, at jeg har opholdt dem tvende Postdage
med Oversættelser. Nu følger et Original=Stykke;
Den strenge Mand.
P¬
