331
Ligeledes og en Mand
paa sin unge Kone passer,
at de gale Spradebasser,
ey hans Pande skade kand.
D. C.
Anden Scene.
Ferino. Lotte.
Ferino. Tak lille Lotte.
Lotte. Veikommen hiem Herr Svoger!
Hvor er min Kone?
Lotte. Den stakkels Kone er hos Pigerne
som riper Fier paa Loftet.
Ferino. Har hun ey været ude?
Lotte. Ney!
Ferino. Har ingen været her?
Lotte. Ney!
Ferino. Hvorfor er du saa pyntet?
Lotte. Hvorfor, hvorfor? for Svogers skyld.
Ferino. Er da min Kone ogsaa pyntet?
Lotte. Ja meget smukt.
Ferino. Og er paa Loftet?
Lotte. Er J nu alt mistænkelig igien?
maa Konen ikke pynte sig for hendes Mand?
Ferino. Jo vist, jo vist! alleneste for Manden;
men ey for andere.
Har Nullendors ey været her?
den tydske Nullendorf, hvad Lotte?
Lotte. Vist ikke! ney! vist ikke! ney!
Ferino. Nu! nu! jeg vil jo ikke skiændes.
Lotte. J pleyer dog at giøre det
naar J er hiemme.
jeg kiender jer for vel, og mange kiender jer.
Jjeg kand nok huske hvad vor Naboe sagde.
Ferino. Hvad sagde han?
Lotte. Slet intet.
Ferino. O lille Lotte! siig mig det!
o siig mig det!
Lotte. Han sagde: det var Synd,
at J en ærlig Kone skulde have,
J var jaloux, en Nar, en karrig Hund og --
Ferino. Den Skielm!
