334
Beillne. Hvad jeg i Dag har gjort, skal aldrig mere skee.
Hvor meget er jeg ham nu skyldig?
Nullend. Det er kun fiirdsenstyve Daler.
Belline. De skal han faae!
Nullend. Min Allerdeyligste!
Hun veed min Bøn!
Hun veed: jeg elsker hende.
Vil hun mig elske, Allerkiæreste!
saa er den Gield betalt.
Belline. Ney! det skal aldrig skee;
endskiønt man bragte mig saa vidt,
at jeg mig vovede i Spil
i Haab at vinde;
men jeg har tabt. Jeg vil betale!
(Hun gaaer bort.)
Diette Scene.
Nullendorf. Lotte.
Nullend.
(i det hun gaaer.) Madame! jeg trænger stærk til Penge.
Lotte. Nu nu Monsieur
hun løber ikke udaf Landet
skal nok faae hvad J skal have.
Nullend. Min kiære Jomfrue Lottez
hvor gammel er hun nu? i
vil hun ey elske mig?
Veed hun, hvorfor de smukke Fruentimmer
saa holder af mig?
Lotte. Ney!
Nullend. Fordi jeg er en Han.
Jmidlertid saa beder jeg:
erindre hendes stolte Søster,
at hun betaler mig den Gield,
som hun er skyldig.
Dersom det ikke skeer i Dag
saa siger jeg det vist til hendes Mand i Morgen.
Har hun ey rede Penge,
saa har hun dog vel Pant,
og her er Jøder nok.
(Han gaaer bort.)
Lotte. Det er et hæsligt Menneske
Han er snart værre end min Svoger.
