dog at J tier
at ey min Mand faaer det at vide,
og at det Demants=Smykke
maa blive vel forvaret
(Han tæller hende Pengene til.)
Nullend. Jch schwore euch bey meinem Bart:
das Pfand ist bey mir wohl verwahrt,
und diese beyde seyn die Feugen.
dast vir in dieser Sache schwelgen.
(Nullendorf og Jøderne snakker høyk med hverandre.)1
Wenn vir das sagten was wir wissten.
von Jungfern, Weibern und von Christen;
so wurde manches gute Pfand
mit uns nicht so genau verwandt.
D. C.
Ende paa den anden Act.
Tredie Act.
Første Scene.
Ferino.
jeg Ulyksalige!
som haver gjort et Giftermaal
med en Forøderske,
som spiller og bedrager mig,
og er saa nederdrægtig
at gaae i Sælskab med de sletteste i Byen,
med Spillefugle, Nullendorfer og Bedragere.
Jeg skammer mig ved hende.
Hun spiller mine Penge bort,
og jeg, jeg æder mig knap mæt,
Ney, ney! Madam!
kuns bort med dig!
Jeg vil mig fra Konen skille.
Jngen skal den Dom formilde,
om Jeg er en ærlig Mand.
Skulle Jeg ey saadant hade?
hvem kand taale saadan Skade?
D. C.
bort med Løfter som os bandt.
