340
Anden Scene.
Ferino. Lotte.
Lotte. Jeg heder for min Søster!
Ferino. Hvad?
siig til den liderlige!
at hun forføyer sig, udaf mit Huus¬
Lotte. Betænk jer, Svoger
betænk, J er selv skyld deri.
Ferino. Hvad? --- har jeg skyld?
Lotte. Ja!
J fik jo 26000 Daler
til Medgift med min Søster,
og de forvarer J, og ruer over dem
som en forsultet Drage.
Hvad skulde hun med Penge?
Ferino.
Skal hun dem spille bort hos Nullendorf?
Det var dog vel,
at Jøden lod mig vide dette.
Lotte. Hun havde aldrig spillet
dersom J havde givet hende somme Tider noget.
Saa giør de andre Mænd;
men J
(En Dreng bringer et Brev og en Pung.)
Ferino. Det er nok fra min Sviger=Far.
(Han læser.
nEn Mand som J, giør Uret,
imod sig selv og Konen,
naar han er alt for karrig,
naar han er saa jaloux, som J¬
og slutter hende ind.
Min Datter elsker jer;
men hun vil holdes anderledes
end hidindtil er skeet
Tænk! en fornuftig Kone taaler ey
at være i sit Huus umyndig,
ey heller vil hun være Herre.
Tag Konen kun i Sælskab med!
J bliver narret, om J slutter hende ind.
Jeg kand, som hendes Far, forsikre jer:
o at hun er dydig,
